Gå videre til hovedindholdet

Solbær-vanilje flødeis

For lidt tid siden lavede jeg en skøn solbær-sirup-saft og nu blev det endelig tid til at bruge noget af den. I går lavede jeg derfor solbær-vanilje flødeis og jeg kan love dig for at de blev gode - bløde og cremede og smæk fyldt med dejlig smag fra solmodne solbær... Mums!



Her kommer opskriften (9 ispinde str. magnum)

5 dl fløde
2 dl mælk
150 g sukker
3 æg
Vaniljekorn fra en hel vaniljestang
Ca. 2 - 2½ dl solbærsirup

Bland det hele undtagen solbærsiruppen i en gryde.
Lad det varme langsom op under omrøring/piskning til massen tykner og bliver cremet.

Vaniljecremen skal være præcis 85 grader. Har du ikke et madtermometer er tommelfingerreglen, at du skal tage den af varmen når de første små bobler melder sig i cremen.

Hæld massen over i en kold beholder og dæk med film (læg filmen helt ned ovenpå ismassen så undgår du kondensvand). Stil den på køl og vent til vaniljecremen er helt kold.

Nu køres din vaniljecreme på din ismaskine. Når isen er begyndt at blive lidt fast, tilsættes den kolde solbærsirup. Kør isen færdig på maskinen og fyld i forme. Dryp evt. lidt sirup på toppen og kør det rundt med en tandstik. Så får du det smukkeste mønster i isen.



Har du ikke en ismaskine kan du sagtens bare blande den kolde vaniljecreme og siruppen og hælde det i en stor beholder. Herefter skal der røres i massen ca. 1 gang i timen til den er blevet godt fast.

Frys og spis❤️

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Verdens bedste: Banankage

Sejr spurgte allerede imorges om ikke godt vi kunne lave banankage sammen  i dag og sådan en skøn opfordring kan jeg ikke stå for. Ikke kun fordi  banankage er en fantastisk kage, men mest af alt fordi jeg synes at det er helt fantastisk at Sejr er  blevet så glad for at bage kager og jeg dermed også har fået en kagespiser mere her i huset - endelig. Jeg vil være helt ærlig - jeg GIDER ikke opfinde den dybe tallerken når det kommer til banankage. Jeg gør derfor som jeg plejer at gøre - googler en opskrift ud fra min filosofi om at hvis man vil have det bedste skal man søge på - VERDENS BEDSTE. Det har indtil nu kun givet mig de skønneste opskrifter fundet både her og der i opskriftkartoteker og på blogs.  Denne gang har jeg fundet Verdens bedste banankage hos  Mi Confesión . Find opskriften på hendes blog eller snup den lige her: Verdens bedste banankage 2 dl sukker 2 tsk vanillesukker 3 æg 2 dl hvedemel 1 tsk bagepulver 100 g smør 2 bananer 10...

Verdens bedste blåbæris!

For nogle år siden holdt vi 4+1=5års fødselsdag for vores to ældste børn og i den forbindelse holdt vi en kæmpe is-fest. Jeg tror jeg fik lavet hen ved 8 forskellige slags is, som blev serveret med hjemmelavede isvafler, flødeskum, syltetøj og hele moletjavsen. Det var et kæmpe hit og en af de is manden til stadighed har sukket efter var blåbærisen! Derfor var det jo lige til højre benet at nogle af de lækre blåbær vi netop har plukket på ferien i Sverige, skulle bruges til netop denne is som smager helt fantastisk. Jeg kan ikke huske hvor jeg har opskriften fra men her kommer den: 1 stang vanilje 4 æggeblommer 100g flormelis 175g lækre blåbær (gerne de rigtig som er røde indeni) 2 dråber citronsaft 3 dl piskefløde fra en munter malkeko Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Pisk vanilje og æg i en skål sammen med flormelis. Sæt blandingen over et vandbad og pisk til cremen tykner. Tag cremen af og fortsæt med at piske til den er næsten kold. Kog blåbær og su...

Søndags deliciousness - Kanelsnurrer

I dag har vi frådset med søde sager. Først friskbagte morgenboller, til eftermiddag fik vi gæster til pandekager og endelig kunne vi her til aften sætte tænderne i lækre hjemmebagte kanelsnurre - mums! Opskriften på kanelsnurrerne er fra Claus Meyers Almanak s.  449. Jeg har ikke lavet alt fra denne kogebog da den er temmelig ambitiøs  i det hele taget men endnu mere heroppe på Grønland. Ikke desto mindre faldt denne lige i mine øjne og den tåler helt bestemt en deling så her kommer den.  Obs. Det anbefales at du bruger en røremaskine og vær opmærksom på at der er lange hævetider så du skal have god tid. Til gengæld er de arbejdet værd. Kanelsnurre - 16 stk Dej 5 dl mælk 50 g gær 1 stort æg 1 kg mel 150 g sukker 15 g salt 12 g stødt kardemomme 150 g smør Fyld 125 g blødt smør 125 g sukker 2 spsk kanel Smulder og rør gæren ud i den kolde mælk. Tilsæt æg, mel, sukker, salt og kardemomme og ælt dejen igennem til den er blank og slipper røreskå...