Herhjemme spiser ungerne og jeg sommetider havregrød til morgenmad - som det sikkert sker i mange andre danske hjem😊.
Normalt spiser vi den med kanelsukker og smør, men i dag blev den peppet op med sød banan og chokolade og lækre friske hindbær. Rigtig lækker kombinationen.
Havregrød kan laves på mange måder - med vand eller mælk eller begge dele og mælken kan være alt fra minimælk til sødmælk. Sågar kan den laves i mikroovnen!
Jeg laver dog min i gryde og ALTID med sødmælk! Jeg arbejdede engang i hjemmeplejen og der fik jeg et tip af en sød gammel borger jeg plejede, om at havregrøden skal piskes godt igennem med et piskeris når den laves! Så det gør jeg og så blir den dejlig og luftig.
Her kommer opskriften👇
2 dl havregryn (fine eller grove)
2-3 dl sødmælk fra en mega sød ko
1/2 tsk salt
Tern af en halv frisk banan
Ca.1-2 tern Revet mørk chokolade
5-7 friske hindbær (eller andre bær)
Bland gryn og mælk til en tynd grødet masse. Varm op under konstant piskning til grøden er tyknet men ikke tør! Pynt med banan, bær og chokolade og hæld lidt sødmælk rundt i kanten af tallerknen.
Server og nyd det❤️
Kommentarer
Send en kommentar