Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra juli, 2015

Is på thailandsk

Tjek denne seje video og se hvordan man også kan lave is🍦 Så fedt! https://www.facebook.com/khaleejtimes/videos/10152723153097864/

Flere lækre bær!

I dag har vi være på besøg hos venner og rippet deres have for lækkerier❤️ Det blev til masser af ribs og solbær men også røde stikkelsbær og rabarber kom med hjem.  Nu skal jeg bare finde ud af hvad jeg vil bruge det hele til - saft, is, kage eller...? Mon ikke der kan hentes lidt inspiration i mormors gamle kogebog❤️

Iskaffe blend

Jeg indrømmer det ærligt. Jeg har aldrig drukket en eneste kop kaffe i mit liv. Jeg elsker duften af friskkværnede kaffebønner og nybrygget kaffe men ren sort kaffe siger mig ingenting. Alligevel er jeg gået hen og blevet totalt forfalden til iskaffe blends. Det startede som vaniljeblends men der er efterhånden blevet tilsat mere og mere kaffesmag.  I øjeblikket tilføjer jeg kaffesmagen i form af Littles speciality Coffee med smag af Chocolate Truffle. Det er SÅ lækkert! Her kommer min opskrift. Den er fyldt med fed mælk og fløde som du selvfølgelig gerne må skifte ud med mere slankende mælkeprodukter hvis du føler for det.. 7-10 isterninger 1dl fløde 1 1/2 dl sødmælk 2 tsk instant kaffe - jeg brugte som sagt Littles Instant kaffe med Chocolade Truffle Sukker eller sødning Blend det hele sammen og smag  til med sukker eller sødning som du kan lide det. Hæld i et højt glad og nyd den med det samme!

Vega marmelade med Ribs og hindbær

Vi har været på Ventegodtgården i Nauerbjerg og plukke frugt. Det blev til både ribs, solbær og hindbær. Forleden lavede jeg så denne lækre marmelade med ribs og hindbær. Perfekt til lune boller på et veldækket morgenbord❤️  Opskriften kommer her: 2 dl velplukkede hindbær 4 dl ræverøde ribs 2 dl syltesukker 1 spsk vand Bland det hele i en gryde. Lad det koge op og lad det simre i 5-10 min. Hæld på atamon skyllede glas.  Jeg bryder mig ikke så meget om kernerne så jeg pressede de meste af massen gennem en si og nøjedes kun med en smule hele bær. Opskriften til marmeladen fandt jeg her http://www.frokenkraesen.com/2015/07/opskrift-syltetj-med-ribs-og-hindbr.html?m=1 God fornøjelse❤️

Verdens bedste blåbæris!

For nogle år siden holdt vi 4+1=5års fødselsdag for vores to ældste børn og i den forbindelse holdt vi en kæmpe is-fest. Jeg tror jeg fik lavet hen ved 8 forskellige slags is, som blev serveret med hjemmelavede isvafler, flødeskum, syltetøj og hele moletjavsen. Det var et kæmpe hit og en af de is manden til stadighed har sukket efter var blåbærisen! Derfor var det jo lige til højre benet at nogle af de lækre blåbær vi netop har plukket på ferien i Sverige, skulle bruges til netop denne is som smager helt fantastisk. Jeg kan ikke huske hvor jeg har opskriften fra men her kommer den: 1 stang vanilje 4 æggeblommer 100g flormelis 175g lækre blåbær (gerne de rigtig som er røde indeni) 2 dråber citronsaft 3 dl piskefløde fra en munter malkeko Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Pisk vanilje og æg i en skål sammen med flormelis. Sæt blandingen over et vandbad og pisk til cremen tykner. Tag cremen af og fortsæt med at piske til den er næsten kold. Kog blåbær og sukker