Gå videre til hovedindholdet

Søndags deliciousness - Kanelsnurrer

I dag har vi frådset med søde sager. Først friskbagte morgenboller, til eftermiddag fik vi gæster til pandekager og endelig kunne vi her til aften sætte tænderne i lækre hjemmebagte kanelsnurre - mums!


Opskriften på kanelsnurrerne er fra Claus Meyers Almanak s.  449. Jeg har ikke lavet alt fra denne kogebog da den er temmelig ambitiøs  i det hele taget men endnu mere heroppe på Grønland. Ikke desto mindre faldt denne lige i mine øjne og den tåler helt bestemt en deling så her kommer den. 

Obs. Det anbefales at du bruger en røremaskine og vær opmærksom på at der er lange hævetider så du skal have god tid. Til gengæld er de arbejdet værd.



Kanelsnurre - 16 stk

Dej

5 dl mælk
50 g gær
1 stort æg
1 kg mel
150 g sukker
15 g salt
12 g stødt kardemomme
150 g smør

Fyld
125 g blødt smør
125 g sukker
2 spsk kanel

Smulder og rør gæren ud i den kolde mælk. Tilsæt æg, mel, sukker, salt og kardemomme og ælt dejen igennem til den er blank og slipper røreskålens sider. Ælt i 20 minutter. Tilsæt blødt smør skåret i tern og ælt igen i 20 minutter .

Lad dejen hæve med et klæde over i 1 1/2 time.

Rul dejen ud i en firkant op 50x40 cm. Smør smøret ud på dejen og  drys med sukker og kanel. Brug hænderne til at arbejde blandingen godt sammen på dejen. Tag 1/3 af dejen og fold ind over 1/3 af dejen. Tag herefter den sidste 1/3 og fold modsat over de to første lag så du nu har en dej der består af 3 lag. Rul denne dej  ud til 30x50 cm og del den i 16 strimler ( ca. 2 cm).

Tag en strimmel i hver sin ende og sno den i hver sin retning så der kommer 4-5 snoninger. Hold herefter fast i den ene ende med venstre hånds tommelfinger og før snoningen rundt om pege og langefinger og før til sidst den anden ende ned mellem pege og langefinger således at kanelsnurren ender er i bunden af snurren. Sæt kanelsnurrene på en plade med bagepapir.

Lad dem hæve lunt til dobbelt størrelse med et klæde over i ca. 2 timer

Pensel med æg og drys evt. med lidt sukker.

Bag ved 200 grader i 12-14 minutter.

Afkøl og nyd!

Takanna - Velbekomme!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Verdens bedste: Banankage

Sejr spurgte allerede imorges om ikke godt vi kunne lave banankage sammen  i dag og sådan en skøn opfordring kan jeg ikke stå for. Ikke kun fordi  banankage er en fantastisk kage, men mest af alt fordi jeg synes at det er helt fantastisk at Sejr er  blevet så glad for at bage kager og jeg dermed også har fået en kagespiser mere her i huset - endelig. Jeg vil være helt ærlig - jeg GIDER ikke opfinde den dybe tallerken når det kommer til banankage. Jeg gør derfor som jeg plejer at gøre - googler en opskrift ud fra min filosofi om at hvis man vil have det bedste skal man søge på - VERDENS BEDSTE. Det har indtil nu kun givet mig de skønneste opskrifter fundet både her og der i opskriftkartoteker og på blogs.  Denne gang har jeg fundet Verdens bedste banankage hos  Mi Confesión . Find opskriften på hendes blog eller snup den lige her: Verdens bedste banankage 2 dl sukker 2 tsk vanillesukker 3 æg 2 dl hvedemel 1 tsk bagepulver 100 g smør 2 bananer 10...

Verdens bedste blåbæris!

For nogle år siden holdt vi 4+1=5års fødselsdag for vores to ældste børn og i den forbindelse holdt vi en kæmpe is-fest. Jeg tror jeg fik lavet hen ved 8 forskellige slags is, som blev serveret med hjemmelavede isvafler, flødeskum, syltetøj og hele moletjavsen. Det var et kæmpe hit og en af de is manden til stadighed har sukket efter var blåbærisen! Derfor var det jo lige til højre benet at nogle af de lækre blåbær vi netop har plukket på ferien i Sverige, skulle bruges til netop denne is som smager helt fantastisk. Jeg kan ikke huske hvor jeg har opskriften fra men her kommer den: 1 stang vanilje 4 æggeblommer 100g flormelis 175g lækre blåbær (gerne de rigtig som er røde indeni) 2 dråber citronsaft 3 dl piskefløde fra en munter malkeko Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Pisk vanilje og æg i en skål sammen med flormelis. Sæt blandingen over et vandbad og pisk til cremen tykner. Tag cremen af og fortsæt med at piske til den er næsten kold. Kog blåbær og su...

1-2-3-4 Yellow cake sprængfyldt med jordbær!

I går var en fejringens dag. Vi fejrede at det var mandag. At vores store pige Vila startede i 2. klasse. At lille V blev præcis 3 måneder. At Sejr havde haft en skøn legedag hjemme med bedstevennen Anton og at Antons forældre kom til hygge middag med den søde Olivia. Som dessert og afslutning på denne skønne dag havde jeg lavet en 'lille' kage til os.. Den består af den engelske 1-2-3-4 Yellow cake som i konsistens minder om en mellemting mellem sandkage, marzerinkage og lagkagebunde. Den er simpel men lækker og kan kombineres med lækre mousser af en hver slags. Jeg valgte at lave en lækker jordbærmousse mellem lagene og selvfølgelig friske jordbær. Og nu skal i selvfølgelig have opskriften - Den kommer her! 1-2-3-4 Yellow cake Giver 1 hel høj kage eller kan laves som 3 separate lag, hvilket dog forlænger bagetiden medmindre du har 3 ens springforme. 2½ dl blødt smør 5 dl sukker 4 æg 1 tsk. salt 7½ dl sigtet hvedemel 2 tsk. bagepulver 2½ ...