Gå videre til hovedindholdet

Hurtige morgenboller

Som regel bager jeg altid morgenboller i weekenden efter en opskrift som kræver at dejen hæver natten over. Desværre hænder det at jeg ikke får lavet min dej - enten fordi jeg er ude og laver andre spændende ting og sager eller simpelthen fordi jeg er for træt fredag aften, efter en hel arbejds uge. Når det sker ærgrer jeg mig altid gul og grøn dagen efter, for der er simpelthen ikke meget der slår friskbagte morgenboller, men jeg magter simpelthen ikke boller der skal hæve i evigheder over flere omgange om morgenen.

Derfor vil jeg gerne dele denne opskrift med jer, som jeg har fundet på cphfoodie. Jeg prøvede den i morges og de er altså virkelig lækre. Det er et rigtig fint alternativt til de langtidshævede jeg plejer at bage fordi de kun tager 60 min at bage fra start til slut. 



Vær dog opmærksom på at der her er tale om bløde boller á la fødselsdagsboller og ikke sprøde rundstykker. Bare så du lige ved hvad du skal forvente - til gengæld er de hurtige. 

Hurtige morgenboller

Opskriften giver 12 boller. 

6 spsk lunkent vand
50g gær
3 dl mælk
3 spsk sukker
1 1/2 tsk salt
50 g smeltet smør
Ca. 7-8 dl mel
Æg til pensling
Evt. birkis eller sesam som pynt

Opløs gæren i vandet. Tilsæt mælk, sukker, salt og smeltet smør. Tilsæt mel lidt af gangen så du har styr på konsistensen. Den skal være blød og fugtig men ikke klisteret. Den skal slippe dejskålens sider hvis du bruger en røremaskine. 

Del delen i 12 lige store stykker og form dem til boller. Lad dem hæve i 30 min under et rent klæde og bag i 13-14 minutter på 225 grader til de er flotte gyldne og har fået en sprød bund. Vend evt. en af bollerne og bank let på bunden for at tjekke efter. Har den en sprød kant og lyder hul - så er de færdige!

Takanna - Værsågod!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Verdens bedste: Banankage

Sejr spurgte allerede imorges om ikke godt vi kunne lave banankage sammen  i dag og sådan en skøn opfordring kan jeg ikke stå for. Ikke kun fordi  banankage er en fantastisk kage, men mest af alt fordi jeg synes at det er helt fantastisk at Sejr er  blevet så glad for at bage kager og jeg dermed også har fået en kagespiser mere her i huset - endelig. Jeg vil være helt ærlig - jeg GIDER ikke opfinde den dybe tallerken når det kommer til banankage. Jeg gør derfor som jeg plejer at gøre - googler en opskrift ud fra min filosofi om at hvis man vil have det bedste skal man søge på - VERDENS BEDSTE. Det har indtil nu kun givet mig de skønneste opskrifter fundet både her og der i opskriftkartoteker og på blogs.  Denne gang har jeg fundet Verdens bedste banankage hos  Mi Confesión . Find opskriften på hendes blog eller snup den lige her: Verdens bedste banankage 2 dl sukker 2 tsk vanillesukker 3 æg 2 dl hvedemel 1 tsk bagepulver 100 g smør 2 bananer 10...

Verdens bedste blåbæris!

For nogle år siden holdt vi 4+1=5års fødselsdag for vores to ældste børn og i den forbindelse holdt vi en kæmpe is-fest. Jeg tror jeg fik lavet hen ved 8 forskellige slags is, som blev serveret med hjemmelavede isvafler, flødeskum, syltetøj og hele moletjavsen. Det var et kæmpe hit og en af de is manden til stadighed har sukket efter var blåbærisen! Derfor var det jo lige til højre benet at nogle af de lækre blåbær vi netop har plukket på ferien i Sverige, skulle bruges til netop denne is som smager helt fantastisk. Jeg kan ikke huske hvor jeg har opskriften fra men her kommer den: 1 stang vanilje 4 æggeblommer 100g flormelis 175g lækre blåbær (gerne de rigtig som er røde indeni) 2 dråber citronsaft 3 dl piskefløde fra en munter malkeko Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Pisk vanilje og æg i en skål sammen med flormelis. Sæt blandingen over et vandbad og pisk til cremen tykner. Tag cremen af og fortsæt med at piske til den er næsten kold. Kog blåbær og su...

Iskaffe blend

Jeg indrømmer det ærligt. Jeg har aldrig drukket en eneste kop kaffe i mit liv. Jeg elsker duften af friskkværnede kaffebønner og nybrygget kaffe men ren sort kaffe siger mig ingenting. Alligevel er jeg gået hen og blevet totalt forfalden til iskaffe blends. Det startede som vaniljeblends men der er efterhånden blevet tilsat mere og mere kaffesmag.  I øjeblikket tilføjer jeg kaffesmagen i form af Littles speciality Coffee med smag af Chocolate Truffle. Det er SÅ lækkert! Her kommer min opskrift. Den er fyldt med fed mælk og fløde som du selvfølgelig gerne må skifte ud med mere slankende mælkeprodukter hvis du føler for det.. 7-10 isterninger 1dl fløde 1 1/2 dl sødmælk 2 tsk instant kaffe - jeg brugte som sagt Littles Instant kaffe med Chocolade Truffle Sukker eller sødning Blend det hele sammen og smag  til med sukker eller sødning som du kan lide det. Hæld i et højt glad og nyd den med det samme!